Kastanievej 1

3480 Fredensborg

    Nyhed

    Klassisk murermestervilla med rigelig plads og god, central beliggenhed

    Skulle man vælge én stilart til at repræsentere dansk byggeri, findes der næppe nogen bedre repræsentant end de klassiske murermestervillaer. Og det er præcis sådan en bolig, vi her skal se nærmere på i det centrale Fredensborg - bogstaveligt talt et stenkast fra Fredensborg Skole og med stationen lige rundt om hjørnet.

    Murermestervillaerne er den første stilart, som for alvor kan kaldes moderne. Det er netop her, 1800-tallets romantik og store armbevægelser viger pladsen for en mere humanistisk arkitektur. Brydningstiden kan I umiddelbart aflæse i villaens udtryk, som er afdæmpet og mondænt, men ikke uden de herskabelige anslag, man forventer af et hus fra år 1900. Glæd jer derfor til klassiske virkemidler som store sprossevinduer og diskrete gesimser, der løber langs facaden under det halvvalmede tag.

    Ovenikøbet får I mere end rigelig plads - godt 200 etagemeter fordelt på stueplan, første sal og en underetage i boligkvalitet. Ved ankomsten tager en hall-lignende entré imod, og herfra følger boligen en logisk struktur, der placerer opholdsrum i stueplan og værelser ovenpå. Derudover byder underetagen på to disponible rum plus et stort bryggers.

    Planløsningen er heller ikke helt traditionel, og det skyldes en senere tilbygning, som er dygtigt integreret i det oprindelige byggeri. Her finder I boligens køkken, som er lyst, imødekommende og desuden passer godt til den klassiske spisestue, som ligger i åben forbindelse til rummet. Stueplan tæller i alt tre stuer, hvoraf det ene kan fungere som soveværelse, mens rummene hver især byder på stuklofter med smukke rosetter.

    Ved entréen finder I et lille gæstetoilet, mens boligens egentlige badeværelse er placeret sammen med værelserne på første sal. Baderummet fremstår i flot stand med brede, velvalgte klinker på gulvet og i brusenichen, og den gode plads har endda givet mulighed for en lækker bonusdetalje - en stor, indstøbt håndvask med dobbelt vandhane. Endelig er der de to værelser, som begge er gode, men hvor det største formentlig er boligens bedste. Værelset giver nemlig udgang til en skøn tagterrasse, der orienterer sig direkte mod solen i sydvest.

    I haven venter en stor, solrig fliseterrasse på terræn, og takket være træerne og den veletablerede randbeplantning er haven også privat i sin helhed. Der er fin plads til parkering på flisearealet mod vejen, mens selve baghaven primært er anlagt med plæne.

    Huset ligger tæt på det hele, så tilbage er bare at sige velkommen til.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Giv et bud

    Lignende boliger