Båstrupvej 110

3480 Fredensborg

    Nyhed

    Lys og indflytningsklar etplansvilla for enden af lukket vej

    Det er naturligt, at beliggenheden har meget at sige, når man vælger bolig, og Båstrupvej 110 i Asminderød kommer med nogle helt særlige kvaliteter. Den indbydende bolig ligger nemlig for enden af en lukket vej, hvor den private, vestvendte baghave derfor grænser op til et grønt og tætbevokset friareal, som giver jer den skønneste udsigt året rundt. Ovenikøbet har villaen fra 2007 hjemme i et veletableret 70’er-kvarter med alle fornødenheder inden for gåafstand.

    Skole, daginstitution og indkøbsmuligheder ligger alt sammen under 800 meter fra indkørslen, og for børnefamilien bliver sagen kun bedre, når I stiller skarpt på selve villaen. For 183 m2 med fire gode værelser og to lækre badeværelser er en formel, de fleste kan forstå. Stemningen holdes let på tværs af boligen med et gennemført og sammenhængende materialevalg. Det tager sit udgangspunkt i den nordiske minimalisme, og dagslyset får de bedste betingelser med franske døre strategisk positioneret flere steder i huset.

    Alligevel formår villaen yderligere at løfte den lyse stemning i opholdsafdelingen, hvor køkken-alrum og stuen indgår i en samlet helhed. Dét kan I blandt andet takke ovenlysvinduerne for, men de store, havevendte vinduespartier tager også en del af æren. Loftet er ført til kip, og brændeovnen centralt i afdelingen giver et komfortabelt islæt, når vinteren bider fra sig. Ved køkkenet er bryggerset praktisk placeret, og dertil får I en entré i en ordentlig størrelse, således at begge indgangspartier kan komme i spil.

    I hører til de heldige – for meget af dét, der sætter kulør på haven, ligger på den anden side af hækken. Derfor er den private have også meget nem at holde, så det i stedet er afslapning på træterrassen, som lokker jer udenfor. Og sætter I pris på naturen, er Fredensborg det rette sted at bo. Blandt andet er jeres vej koblet på et godt stisystem, som ud over flere praktiske nedslag også forbinder jer med Knurrenborg Vang. Dertil har I kun halvanden kilometer til bymidten.

    En fremvisning er på sin plads - kontakt mig for at høre nærmere.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Giv et bud

    Lignende boliger