Lindevej 6B
Sørup, 3480 Fredensborg
Perfekt renoveret familievilla med helt privat adresse i Sørup
En kort spadseretur fra Esrum Sø møder I den måske mest effektive tidsmaskine, som boligmarkedet overhovedet kan præstere. Villaens klassiske og ikke helt uromantiske stil har historien med sig, og samtidig giver den omfattende totalrenovering jer en bolig for fremtiden. Tidsmaskinen rejser med andre ord begge veje, mens byggeåret i 1984 synes fuldkommen fjernet fra rejseplanen.
“Her kunne jeg altså godt bo...” - det er den første tanke, man får ved ankomst til adressen. Det gjorde ejendomsmægleren også selv, og den private placering i ét af postnummerets allermest charmerende områder gør kun sagen endnu bedre. Villaen er udvidet til en moderne, familievenlig størrelse, og præsentationen med kridhvide facader, valmtag og sprossevinduer leverer et tidløst motiv bag den grusbelagte indkørsel.
Samme tidløshed er indkapslet i selve boligen, men her fortolkes den som moderne snarere end klassisk. Desuden er indretningen formidabel for børnefamilien, der har to børneværelser plus et badeværelse i husets ene ende, mens forældreafdelingen udgør et decideret master bedroom med walk-through-closet og eget badeværelse.
Gulvene er belagt med 22 mm massive egestave, som i praksis er uopslidelige, og de mange terrassedøre integrerer haven på en velovervejet måde. Det gælder ikke mindst i det centrale opholdsområde, der byder på køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Loftet er ført til kip, og i den forbindelse bliver det ekstra stilfuldt, at man har valgt diskrete spots, Quartzite-bordplader og integreret emfang i kogeøen. Og bemærk den fremragende detalje med perfekt vinklede smygninger under ovenlysvinduerne, så lyset flyder levende og lækkert ind i rummet.
På en måde er det naturstridigt, at haven kan være så overkommelig uden at føles spartansk. Den store terrasse i jatobatræ tager imod på sydsiden af huset, hvor baghaven nærmest giver indtryk af, at I ikke har nogen naboer. En stor sauna er på plads, og det samme er garagen, som er større endnu: hele 72 m2 med et integreret udhus i anneksstandard – inklusiv både køkkenfaciliteter og bad.
Sørup er hyggelig og smuk, men ikke museal, og det er en by, hvor 558 rigtige mennesker lever 558 rigtige liv. En del af livet foregår på den lille bådehavn, som i øvrigt dublerer som et fantastisk udsigtspunkt. Alligevel har I bogstavelig talt kun et par kilometer til fornødenhederne i Fredensborg, mens regionerne åbner sig op med nem adgang til Storkøbenhavn, Hillerød og det øvrige Nordsjælland.
Velkommen.
Kontakt os
-
Nikolai Vlasman
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- nikolai@vlasman.dk