Vilhelmsro 236

3480 Fredensborg

    Familievilla med stort F – rummelig bolig på fredelig adresse

    Aftrykket af en klassisk 70’er-villa står stadig på Vilhemsro 236, men indtrykket har forandret sig radikalt. Huset indtager den moderne verden med velvalgte opdateringer på tværs af sine 201 m2, som repræsenterer et langt større boligareal, end den ordinære periodevilla kan præstere. Over hækken tager det fredelige nabolag i Fredensborg imod, hvor I foruden områdets naturskønne anslag også har alt det praktiske lige ved hånden.

    Rummeligheden skyldes en større ombygning i midten af 80’erne, men helheden hænger fortsat sammen. De karakteristiske facader i kalksten fremstår i pæn stand. Parkering har I til gengæld plads til i den praktiske carport, som tæller 35 m2 og ligger for enden af indkørslen.

    Der er også masser at tage fat på inden døre. Værelserne er talrige, og man har samlet alle de funktionelle rum i stueplan, som dermed samler tråden på en naturlig måde. Derudover er planløsningen opgraderet, så I får et sammenhængende opholdsområde, der spænder over køkken-alrummet og stuen. Det udløser bonuspoint for lysindfaldet, som falder fænomenalt flot ind i afdelingen hele dagen.

    Vådrummene – bryggers, badeværelse og gæstetoilet – ligger samlet, og den centrale fordelingsgang leder direkte til de tre værelser i stueplan. Ovenpå er der endnu mere at komme efter, og her viser huset sin fremragende fleksibilitet. Reposen er i decideret stuestørrelse, og på hver side finder I to ekstra rummelige værelser. Det ene har et stort opbevaringsrum tilknyttet, mens det andet næsten må være boligens bedste. Rummet har nemlig udgang til en skøn balkon, hvor husets høje placering belønner jer med en flot udsigt over det grønne nærområde.

    Savner I udfordringer, er det ikke ligefrem haven, der giver jer dem. Tværtimod er den anlagt med den enkelthed, som moderne børnefamilier efterspørger. Beplantningen er veletableret, og ansætter I en robotplæneklipper som gartner, er havearbejdet nærmest overstået, før I kommer i gang. Flotte træterrasser og et par store højbede er allerede på plads, men skal de grønne fingre mere på prøve, giver den gode plads selvfølgelig også muligheden for at skrue sværhedsgraden lidt i vejret.

    Kvarteret hører til den slags, hvor der nærmest er brugt mere asfalt på trygge stisystemer end på trafikerede veje, og dét er indbegrebet af børnevenlighed. Det betyder desuden, at I kun har fem minutters gang til udskolingen på Fredensborg Skole - Vilhelmsro og SuperBrugsen på Humlebækvej, ligesom I bor i privilegeret nærhed til naturområder som Grønholt og Knurrenborg Vang.

    Velkommen.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Giv et bud

    Lignende boliger