Kovangen 239
3480 Fredensborg
Enestående villa på Kovangen ved Fredensborg – unik adresse uden direkte naboer
Selvom husene på Kovangen deler det samme velkendte udtryk, skiller denne villa sig alligevel markant ud. Her får I en helt unik beliggenhed uden direkte naboer, og i stedet gælder kvaliteter som privatliv, plads og en flot udsigt over kvarteret – egenskaber, som ganske enkelt ikke kan kopieres af områdets øvrige boliger. Tillige er villaen løbende opdateret og præsenterer sig således i rigtig flot stand.
De enestående kvaliteter skyldes, at villaen oprindeligt havde æren af at være udstillingshus, som derfor repræsenterer det bedste fra bebyggelsen. Fra starten blev der lagt kyndige kræfter i byggeriet med et særligt fokus på solidt håndværk og gode materialer. Dét er en del af årsagen til, at villaen fortsat fremstår vedkommende, men de lyse opdateringer kan også tage sin del af æren. Desuden har villaen ikke tidligere været på markedet, hvilket siger lidt om, at det er et godt sted at bo.
Indenfor venter et lyst og velholdt hjem på 138 m2, der blandt andet byder på et par indbydende opholdsrum. Køkken-alrummet har et pænt udtryk med hvide elementer, og ud over de mange østvendte vinduer får I direkte forbindelse til morgenterrassen i forhaven. Denne er i øvrigt lige så ugeneret som baghaven. Den skønne stue har et i særklasse godt lysindfald, og når dagslyset viger, kommer brændeovnen til sin ret med hyggeligt indkig fra flere sider. Den resterende bolig er indrettet med tre gode værelser, inden vådrummene runder huset af. Her får I både badeværelse, gæstetoilet og bryggers, der alle fremstår i pæn, opdateret stand.
Baghavens lukkede terrasse har udestuekarakter, så havesæsonen kan blive præcis så lang, som I ønsker det. Den nydelige fliseterrasse har glæde af solen hele dagen – og aftenen med – og det er særligt her, I mærker den frie fornemmelse uden direkte naboer. Desuden er beliggenheden i Endrup mindst lige så attraktiv. Med kort afstand til Esrum Sø og Slotsparken bliver den omkringliggende natur en medspiller i jeres hverdag, og I finder både pasningsmuligheder og skole i det umiddelbare nærområde.
En sjælden mulighed for at få en skøn bolig med en uforlignelig placering ved Fredensborg. Kontakt mig for en fremvisning.
Kontakt os
-
Nikolai Vlasman
- Indehaver - Ejendomsmægler MDE
- 73707850 / 44122121
- nikolai@vlasman.dk