Benediktevej 42

3480 Fredensborg

    Solgt

    Skønt, lyst rækkehus fra 2020 nær Asminderød Kirke

    Man har investeret mange gode kræfter i, at rækkehusene på Benediktevej blender ubesværet ind i den gamle bykerne i Asminderød. Dermed får I en ubetinget skøn og moderne bolig fra 2020, som samtidig formår at importere lidt af den charmerende stemning, som I møder omkring jer. Rækkehuset har ganske praktisk status af ejerlejlighed, og der er privat parkeringsplads i p-kælderen – endda med ladestander.

    Udadtil præsenterer boligen sig nydeligt og afdæmpet med lyse murstensfacader og store vinduespartier, som lover godt for lysindfaldet indenfor. Og dét vil bestemt ikke skuffe jer. Den lette stemning accentueres af det nordiske materialevalg, som også skaber en rød tråd i indretningen på tværs af de to etager. Glæd jer til detaljer som grebsfri, hvide flader og ensartede gulve – mestendel i træ, men man har valgt rektangulære fliser hvor det er mest praktisk. I får dertil hele 139 m2, og der er prioriteret god fornuft i planløsningen.

    Dermed er de tre skønne værelser placeret på førstesalen sammen med boligens stilsikre badeværelse, og de to største værelser trumfer med hver sin dobbelte franske altan. Et åbent opholdsmiljø folder sig ud over det meste af stueplan, og her er køkkenet smukt integreret i den ene side. Tilsammen byder køkkenet og stuen på tre havedøre, hvilket skaber en god synergi med boligens udeområder, og I får selvfølgelig også en lys entré. Afslutningsvis er der blevet plads til et gæstetoilet i stueplan, hvor vaskefaciliteterne er gemt elegant af vejen i teknikskabet.

    De nemme og private udeområder fordeles over henholdsvis en sydvendt og en nordvendt terrasse, der begge er ugenerede. Rækkehuset ligger endvidere lidt tilbagetrukket fra det grønne fællesområde, så boligen har glæde af en lidt mere privat og uforstyrret beliggenhed i bebyggelsen. Fra forhaven kan I se kirken, der minder jer om den gamle landsby, som I er en del af, og mens området stadig er sit eget, er Asminderød dog for længst vokset tæt sammen med Fredensborg. Så selvom I har 500 meter til nærmeste supermarked, udvides butiksudvalget betragteligt på Jernbanegade, som ligger en god kilometer fra adressen.

    Jeg står naturligvis med glæde for en fremvisning – kontakt mig for mere information.

    Lignende boliger