Højbro Åvej 7
3210 Vejby
Charmerende, opdateret fritidshus i Vejby Strand – fantastisk udsigt over landskabet
Det er kun en fordel, at denne lomme af Vejby Strand går lidt under radaren i forhold til nordkystens nærliggende trækplastre som Rågeleje og Tisvildeleje. I får nemlig gå- eller cykelafstand til det hele, mens dette fritidshus samtidig udgør en uforstyrret perle i et stille og ubetinget naturskønt område. Fritidshuset ligger højt på en skrånende grund, hvilket giver jer en fænomenal udsigt over marklandskabet. I har dertil et par kilometer til stranden, og på gåben går den korteste rute gennem det betagende naturområde Heatherhill.
Selvom fritidshuset fra 1961 på mange måder er lidt utraditionelt, er den klassiske hygge ikke til at tage fejl af. Solide murstensfacader i changerende gule og brændte nuancer giver et varmt førstehåndsindtryk, og sandsynligvis vil I også hurtigt bemærke de mange store vinduespartier, som fritidshuset er udstyret med. Dermed er det ikke kun de skønne terrasser, der får glæde af udsigten – som i øvrigt er betagende på alle årstider.
Og uanset om I hælder mest til sommerens daseferier eller vinterens hi, kommer ferieboligen jer i møde. De grundige opdateringer inkluderer en luft-til-luft varmepumpe, som kører et fornuftigt parløb med brændeovnen i opholdsafdelingen. De 94 m2 fordeler sig over forskudte plan, hvilket bidrager til den charmerende indretning, og et helt niveau er derfor dedikeret til opholdsrummet, som ligger håndfuld trin under de øvrige rum.
Selvom det stilsikre køkken ligger på øverste niveau, indgår det i åben forbindelse med opholdsrummet, så sammenhængen bevares. Køkkenet nyder desuden godt af en dobbelt havedør og et ovenlysvindue. Der er også blevet plads til hele fire værelser – ét større og tre mindre – foruden selvfølgelig et badeværelse.
Med sine 1.200 m2 sørger den store grund for, at I har godt med plads omkring jer. Og selvom I har nogle naboer, giver det kuperede terræn og de høje træer en privat fornemmelse, uanset hvilken af de mange terrasser I vælger. Mod øst er udsigten med jer, mens den vestvendte del af udemiljøet nærmest har karakter af en hyggelig gårdhave.
Bedre bliver det simpelthen ikke – kontakt mig for at opleve dette skønne fristed på en fremvisning.